Kære jazzvenner.
Vi har endnu ganske lang tid inden afslutningen på sommerens jazzfrie dage i Kedelhuset. De traditionelle frokostjazzkoncerter lørdag middag begynder den 28. september. Heldigvis har sommeren budt både på Riverboat Jazz Festival i slutningen af juni og på Torvejazz hver lørdag hen over sommeren.
Men vi vil gerne allerede nu gøre opmærksom på, at vi – som det fremgår af vores program – i efteråret har
kirkekoncert den 30. oktober – Janne Mark Group feat. Henrik Gunde
Ifølge vores program – både det trykte og på hjemmesiden – fremgår det, at der til denne koncert skal købes billetter a 150 kr. (+ gebyr).
Dette gælder imidlertid ikke medlemmer af Frokostjazzen Silkeborg. For dem er koncerten en del af deres medlemskab.
De skal ganske vist købe billet som beskrevet i programmet/på hjemmesiden, men til kr. 0 (+ gebyr). Det er vigtigt ved indgangen at vise både billet og medlemskort.
Vi glæder os til at se jer til efterårets mange spændende koncerter i Kedelhuset og til at ses i kirken den 30. oktober.
HUSK MEDLEMSKORTET, hvis I har købt medlemsbillet.
Gunhild Black
På vegne af Frokostjazzen Silkeborg
Mobil 2830 5680