FROKOSTJAZZEN SILKEBORG – NYHEDSBREV Januar 2023
Kære alle nyhedsbrev abonnenter.
Så er Frokostjazzen 2023 kommet godt fra start, og vi glæder os over den store opbakning, der har været lige fra den første lørdag i det nye år.
Vi har fået et par gode medlemstilbud fra henholdsvis Kedelhuset og Jysk Musikteater til alle vores medlemmer, som vi sender videre til jer.
Det første er i forbindelse med vinterjazz og er med trioen Little North
Her får man billetter til kr. 95,-( mod normalt 195 kr).
Little North
Lørdag 11. Februar 2023 kl. 20.00
Lyden af Little North er langt større end den klassiske klavertrio-konstellation lægger op til. I en smeltedigel af moderne minimalisme og nordisk jazz tradition og med en intensitet der trækker tråde til New Yorks jazzscene, tilføjer Little North det næste spændende kapitel i historien om skandinavisk jazz. Læs mere på kedelhuset.com
Line-up:
Benjamin Nørholm Jacobsen – piano
Martin Brunbjerg Rasmussen – bass
Lasse Jacobsen – drums
“Nyd det!. Et meget smukkere dansk jazz-album kommer man ikke til at høre i år.”
♥♥♥♥♥ Politiken (DK)
“Little North has some of the most thoughtful and joyous, exploratory yet poetically resolved piano trio music I’ve heard in some time. A terrific release.”
★★★★★ Jazz Journal (UK)
Billetter købes på www.kedelhuset.com
eller med rabat på følgende link: https://kedelhuset.com/program/little-north/#redeemcampaign/ln1452
Det andet tilbud er et spændende arrangement i Jysk Musikteater om Carl Nielsen og hans musik
Lørdag, d. 1. april, kl. 20.00 i Teatersalen
Marie & Carl – En kærlighedshistorie
Fortalt i Ord & Toner af Lotte Andersen og Livestrings
Dyk ned i komponistens Carl Nielsen og billedhugger Anne Marie Nielsens utrolige liv, karriere og ægteskab, når skuespiller Lotte Andersen og strygekvartetten ’ Livestrings’ går sammen om en fantastisk koncertforestilling. Det bliver en helt unik oplevelse, når skuespiller Lotte Andersen fortæller århundredets kærlighedshistorie og oplæser udvalgte breve fra ægteskabets brevveksling. Dette flettes sammen med en vifte af Carls Nielsens mange vidunderlige kompositioner fremført af LiveStrings. Carl Nielsen har bl.a. skrevet ‘Forunderligt at sige’, ‘Tit er jeg glad’, ‘Jens Vejmand’, ‘Solen Er Så Rød, Mor’.
Billetter til halv pris kr. 125, (imod kr. 250 kr.) til Marie & Carl:
https://jmts.dk/#redeemcampaign/mck2023
.Hilsen
Frokostjazzen.