KEDELHUSET, Papirfabrikken 72, lørdag 23.november kl. 12.00-14.00
Caroline Bugala & Kjeld Lauritsen Quartet
Swing, Evergreens, Hot Club the France swing
Caroline Bugala (violin, voc), Kjeld Lauritsen (hammond org B3), Uffe Steen (g), Espen Laub von Lillienskjold (dr).
Violinisten Caroline Bugala gæster Silkeborg og hun har med sig Kjeld Lauritsens hammond trio. Caroline dukkede spontant op til en af Kjeld Lauritsens jamsessions på La Fontaine for et par år siden og lagde publikum ned med sit fantastiske spil. Inden hun havde spillet sine 2 numre var hun engageret til en koncert på stedet og hun har siden været en kær gæst. Hendes spil er rodfæstet i mange års studier på klassisk violin, men da hun mødte jazzen var en stor kærlighed født. Hendes eminente teknik og dybe rødder i swingende sigøjnerjazz giver afsæt for denne koncert der når vidt omkring med afstikkere til Blues, Latinamerikansk musik og måske også en lille tango. Så bliver det ikke dårligere af at mesterguitaristen Uffe Steen er med, foruden Espen Laub på trommer, der altid har swinggaranti på programmet.